BIOGRAFI


Året var 1989. Sommeren var varm, varmere end forventet.
Berlinmuren stod stadig da en lille dreng første gang åbnede øjnene omgivet af lollands sorte muld.
Hurtigt voksede han op mens hjemmet havde en baggrund af jazz.
Hans far var tørlagt musiker, men i festlige lag kom guitaren altid frem, Det er nok her entertainer genet kommer fra.
Som ung knægt prøvede han at lære guitarens kunst, men gav hurtigt op da han syntes at "Se den lille kattekilling" & "Sur sur sur" var for kedelige til at give blod på tanden.
Mange år gik i stedet som lytter, og først da en ung musiklære i desperation manglede en bassist til dimissionsfesten på den private realskole i Nykøbing Falster årgang 2002.
Bassen blev det første der fangede den unge mand, der i sommeren 2003 tog på efterskole og herfra tog musikken fart.
Der blevet startet bands så som.
"Damhus Kroen"
"Anti-gruppen Leverpostej"
& "Osterejen"
Men han begyndte også at skrive sine egne sange i disse år, og lærte sig at spille guitar for at kunne akkompagnere sig selv.
Det var allerede på dette tidspunkt at Frederich Bondo skabte hvad der skulle blive i dag.
Årene gik og flere bands kom på CV'et.
Der blev skiftet skoler og hertil flyttet rundt i landet.


I 2006 blev bandet "Mor Til 3" anlagt. Et børne punk band der skulle danne vejen for andre bands som Antikotika og måske det vigtigste punkband Falster nogensinde har set. "Social Nedtur"
Bandet findes i skrivende stund stadig og køre på 14'ne år, med et par koncerter om året når drengene finder tid til at mødes. Efter år med mere eller mindre stilstand blev 2019 året hvor en ny EP så morgenens lys.
I 2011 prøvede Frederich Bondo at indspille en af sine numre "Just Another Love Song" med sin kammerat "Torben Halm" og sammen grundlagde de projektet "Bondo's Halm"
Det blev i første omgang ikke til andet end dette ene nummer før at det blev lagt på hylden, kun for at blive genfødt i 2012, hvor Frederich Bondo mødte Flemming "Walther" Andersen og sammen fik de sat ild under hvad der udviklede sig til blive et velspillende dansksproget garage rock band.
Bandet lavede i 2014 Demo-laden "Lige Fra Garagen" og tog landet rundt for at spille deres numre og peakede ved opvarmnings gigget for mastodonterne "Pretty Maids".
2015 gik bandet i gang med at indspille opfølgeren med arbejdstitlen "Det Kom Aldrig Ud" der skulle vise sig at blive mere sandt end nogen kunne have forudset. Albummet er i skrivende stund stadig ikke udkommet.
Frederich Bondo måtte sige farvel til sin ungdoms kærlighed og midt i dette brud fandt han en ny kærlighed der ville kalde ham væk fra fladlandet og ind til staden.
"København"
Det var en hurtig beslutning som kun en håbløst forelsket poet kunne tage den.
På en uge havde han lejet sin lejlighed på falster ud, besøgt et værelse på Vesterbro, flyttet til København og fundet sig et job. 
En klassisk historie om kærlighed.
Og som så mange historier før denne, endte den også hurtigere end den var begyndt og efterlod den unge mand broken og alone i en ukendt by i hvad der føltes som et ukendt land.
Han havde forladt familie og bandt og måtte nu lede efter "Et Nyt Hjem".
Årene gik og vores, snart ikke så unge, hovedperson levede et liv mellem job og bodegaen hvor alle kendte hans navn.


I sommeren 2016 mødte han en Sydafrikansk tilflytter ved navn "Richard Keys"
Bondo fik overbevist denne dygtige pianist om at de måtte lave et band om deres ulykkelighed og få måneder efter tog de på deres første mini-tour sammen med "The Kid" (Jonas Svensson). Touren hed "Bondo - Ondt i Sjælen Tour".
Efter en del koncerter og sammensætning af danske numre opstod der ud af Bondo projektet et nyt mere Post Rocket udtryk og en beruset aften i "The Dirty Turtles Jazz Club" (Øvelokalet) foreslog Richard om bondo ikke skulle skrive nogle tekster på engelsk.
Ud af dette opstod bandet "I Am Jonas".
I Am Jonas, skrev en masse sange og optrådte på flere af de danske spillesteder og festivaler i årene 2017-2018 og i oktober 2018 gik de i studiet for at indspille deres første EP.
Men som livet går når det går bedst, så går det nogle gange i vasken.
Bondo skrev stadig en masse danske sange og havde brug for et outlet for dette, og lidt efter lidt gled bandet langsomt fra hinanden.
September 2019 udgav Bondo så den længe ventede EP med I Am Jonas gennem pladeselskabet "Villa ØP Studio".
2019 blev også året hvor Frederich Bondo mødte og indgik et samarbejde med musikproducer "Luca Bluefire" og hans lable "Long Gone Days Records"
2020 blev året hvor Bondo for alvor satte projektet "Frederich Bondo" i førersædet og med det nye samarbejde ser fremtiden ud til at være mere end bare lys.
Første single hedder "Et Nyt Hjem" og udkommer 13 Marts, med flere til at efterfølge.
13 marts udkommer også en musikvideo til "Et Nyt Hjem" lavet i samarbejde med "Asger Møllsøe" & "Liv Møllsøe"
Der er planlagt en del koncerter og så må vi se hvad fremtiden bringer

© 2020 Frederich Bondo
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang